Jeg-støttende samtale
Beskrivelse af hvorfor metoden er valgt, og hvordan metoden passer til tilbuddets målgruppe
En jeg-støttende tilgang til andre mennesker er, at samspillet og kommunikationen bygger på, at vi kan skabe en relation til hinanden, der gør, at vi giver hinanden mulighed for at blive set, hørt og forstået. Det er også vigtigt, at vi i relationen har en betydning for hinanden, dvs., at vores kontakt og samspil giver mening for dig og mig. Hermed lægges der optil, at en jegstøttende tilgang er præget af deltagernes ligeværdige indflydelse og gensidigt meningsfulde relation.
Jeg-støttende-samtale: Er kendetegnet ved, at den understøtter borgeren i at finde sine egne ressourcer. At få dem til at mærke sig selv, erkende sig selv og få en oplevelse af, at grundlæggende følelser som det at vise vrede, glæde eller sorg over for et andet menneske.
Beskrivelse af hvordan metoden bruges i det daglige arbejde
At der bliver skabt tillid, og at vi formår at skabe trygge rammer for at kunne arbejde med ovenstående. De jeg-støttende samtaler bruges særligt under ugesnak med borgeren, hvor der er plads og rum til at snakke om både de positive og negative ting og tanker der måtte fylde. De jeg-støttende samtaler bruges generelt flere gange dagligt i mødet med borgeren, herunder i observationer og i guidning.
Kognitiv Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik (KRAP)
Beskrivelse af hvorfor metoden er valgt, og hvordan metoden passer til tilbuddets målgruppe
Denne metode er meget anvendelig og passer perfekt ind i vores målgruppe, da arbejdsredskaberne er visuelle. Den er endvidere nem at omsætte i praksis.
Beskrivelse af hvordan metoden bruges i det daglige arbejde
Til at visualisere overfor borgeren hvilke ressourcer og kompetencer de besidder.
-Visualisering i form af KRAP skemaer overfor familie og sagsbehandlere.
Det er et fælles arbejdsredskab som er visuelt – På denne måde har vi altid noget vi sammen kan kigge på, for at nå målene i handleplanerne.
På Birkebo benytter vi ofte redskaber fra KRAP for at belyse borgerens nære relationer. Herigennem kan vi i fællesskab sætte fokus på borgerens udvikling i forhold til nye relationer. Enkelte unge har en lille omgangskreds, og ikke nødvendigvis en tæt relation til disse.
Vi anvender metoderne i vores samarbejdsmøder med borgeren og særligt ift. at opnå stillede mål i deres handleplan.
Psykoeducation
Beskrivelse af hvorfor metoden er valgt, og hvordan metoden passer til tilbuddets målgruppe
Psykoedukation handler om hvordan du kan lære mere om din sygdom, og hvordan sygdommen kan påvirke dit liv. Vi anvender primært metoden en til en – Her sættes der ofte konkrete eksempler på, for at gøre det mere konkret for borgeren, og for at få en bedre forståelse for egne problemstillinger og handlemønstre. Denne metode anvendes bl.a. til at højne borgerens frustrationstærskel, og give dem en bedre selvforståelse af egen diagnose og udfordringer.
Beskrivelse af hvordan metoden bruges i det daglige arbejde
Det kan være videns søgen på nettet efterfulgt af snak om det læste, forståelses spørgsmål bliver her vendt/drejet så borgeren forstår egen sygdom. Der bliver taget udgangspunkt i bl.a. neuropsykologiske rapporter hvor man ud fra dem forklarer de forskellige problemstillinger i hjernen. Denne metode kræver et hvis kognitivt niveau for at kunne lære om sine egne udfordringer, samt have evnen til at kunne omsætte det.
Metoden kan også i nogle tilfælde bruges under ugesamtaler med borgeren eller i andre forskellige problemstillinger, hvis den gode og trygge relation til borgeren er skabt.
Social færdighedstræning
Beskrivelse af hvorfor metoden er valgt, og hvordan metoden passer til tilbuddets målgruppe
Metoden er valgt da social færdighedstræning er træning i at mestre sociale situationer. Det overordnede mål med metoden er, at bedre borgerens forståelse af mellemmenneskelige signaler, samt træne deres sociale handlekompetencer.
Beskrivelse af hvordan metoden bruges i det daglige arbejde
Personalet agerer rollemodeller ift. at spørge ind, og hvordan man taler til hinanden. Borgeren lærer gængse normer som f.eks. at sige ”Tak for mad, hej og farvel, har du haft en god weekend osv.” Vi tolerer ikke mobning iblandt hinanden, og bruger humoren meget tydeligt - hvis der opleves mobning, tages der hånd om det med det samme.
Der planlægges, og afholdes aktiviteter udenfor Birkebo, hvor borgeren lærer hvordan man skal begå sig f.eks. i en butik, på restaurant, til en fest, med alkohol osv.
Gruppearbejde/sammenspil blandt borgerne f.eks. på dansk, matematikhold, arbejdshold er med til styrkelse heraf.