Beskyttet beskæftigelse (§103 efter Serviceloven) – En meningsfuld hverdag med udvikling og fællesskab.

Beskyttet beskæftigelse efter §103 i Serviceloven er et tilbud til borgere med særlige behov, der ikke har mulighed for at varetage et ordinært job på det almindelige arbejdsmarked.

Formålet er at skabe en meningsfuld og udviklende hverdag, hvor den enkelte kan styrke sine faglige og sociale kompetencer i et trygt og støttende miljø.

Hos os tilbyder vi praktisk læring og beskæftigelse i et struktureret forløb, hvor arbejdsopgaverne tilpasses den enkeltes evner, interesser og udviklingsmål. Borgerne bliver en del af et fællesskab, hvor de kan opnå succesoplevelser gennem arbejdsopgaver, der giver værdi – både for dem selv og for eksterne samarbejdspartnere (DS stål samt Vproducts).

  • 103 i praksis på Birkebo:

 Fokus på træværkstedet og produktionsholdet:

Arbejdet fokuserer primært på produktion til eksterne samarbejdspartnere såsom DS Stål dette gennem træværkstedet og produktion hvori der laves farveprøver. Der er dog også mulighed for selvvalgte projekter, hvor borgerne får indflydelse på opgaverne og kan udfolde deres kreativitet, fx ved at renovere møbler/møbelsæt eller udarbejde fuglehuse, eller trækasser mm.

  • Faglig udvikling: Borgerne lærer at bruge håndværktøjer, el-værktøjer og maskiner samt får indsigt i sikkerhedsregler og korrekt brug af værnemidler.
  • Struktur og arbejdsglæde: Der arbejdes i en fast dagsstruktur, hvor borgerne involveres i arbejdsopgaverne og får en forståelse af, hvad der skal laves hver dag.
  • Social træning og ansvar: Borgerne lærer at samarbejde, tage ansvar for deres arbejdsopgaver og indgå i et fællesskab med en uformel og hyggelig omgangstone.

produktionsholdet arbejdes der med konkrete produktionsopgaver. Dette giver en oplevelse af reel beskæftigelse og muligheden for at bidrage til noget større. Arbejdsopgaverne tilpasses den enkeltes arbejdsevne og behov, så alle kan deltage på deres niveau og opleve succes i arbejdsdagen.

  • Praktiske færdigheder: Borgerne arbejder med simple og mere komplekse produktionsopgaver, der giver dem indsigt i arbejdsprocesser og kvalitetssikring.
  • Samarbejde med virksomheder: Borgerne oplever at de udfører et arbejde, som kommer til gavn for kunderne for ekstern virksomhed, hvilket skaber en følelse af værdi og ansvar.
  • Personlig udvikling: Gennem beskæftigelsen opnår borgerne en øget arbejdsmæssig og social selvtillid, samtidig med at de lærer at arbejde i eget tempo.

 

Et trygt og udviklende arbejdsmiljø

Både træværkstedet og produktionsholdet tilbyder et trygt og støttende miljø, hvor borgerne får mulighed for at afprøve deres evner, lære nye færdigheder og udvikle sig i deres eget tempo. Der er fokus på at skabe en meningsfuld hverdag, hvor borgerne kan føle sig værdifulde og opnå en øget livskvalitet gennem arbejde, fællesskab og personlig udvikling.

Gennem beskyttet beskæftigelse skaber vi rammerne for, at borgerne kan tage de første skridt mod en mere selvstændig og aktiv tilværelse – uanset om målet er at blive en del af det almindelige arbejdsmarked eller at finde en varig beskæftigelse i et skånsomt og støttende miljø.

​Botilbuddet Birkebo ApS

CVR: 40608052

Adresse
Klejtrupvej 15, 9500 Hobro

Rutevejledning

Kontakt
Telefon: 98 54 44 60
mail@birkebo1og2.dk